Er Gulvvarme Dyrt?

01. December 2020
Pixabay

Gulvvarme er blevet mere og mere populært. Især er det flittigt brugt i nybyggede huse, hvor den gode og moderne isolation skaber rigtig gode betingelser for et velfungerende og prisvenligt gulvvarmesystem. Men er det dyrere end andre typer varme?

Er gulvvarme dyrt? Gulvvarme kan være dyr i drift, hvis huset er dårlig isoleret. Er det oven i købet gulvvarme baseret på el, så kan det være tre gange så dyrt som gulvvarme, der er baseret på vand. Hvis dit hus er godt isoleret, så er gulvvarme ikke nødvendigvis meget dyrere end eksempelvis radiator. Gulvvarme kan dog også være meget dyrt at installere, hvis ikke man kan gøre det selv.

Gulvvarme kan altså godt gå hen og blive en dyr løsning, især hvis du installerer det i en ældre bolig. Som regel vil man dog ikke vælge gulvvarme af økonomiske årsager, men andre årsager såsom:

  • Det er dejlig varmt for fødderne
  • Varmen bliver mere jævnt fordelt
  • Det kræver ingen vedligeholdelse
  • Du slipper for støv bag og omkring radiatoren
  • Dit gulv vil tørre hurtigere efter gulvvask
  • Det er praktisk og nemmere at indrette uden radiator, der som regel ikke er voldsomt æstetiske.

Hvis du har et ældre hus, så vil det som regel være langt det bedste, ihvertfald rent økonomisk, at vælge en mere traditionel varmekilde.

17. February 2021
Der er mange fordele ved at få lagt gulvvarme. Udover bedre økonomi og miljøvenlighed, så giver det selvfølgelig også en utrolig komfort. Me… Læs mere